Skal du på safari i Tanzania for første gang? Her får du vores lokale eksperters bedste råd, så du er godt klædt på til dit Tanzania-eventyr. Læs om alt fra de bedste safariruter, hvad du skal pakke, dit budget, en typisk dag på safari og meget mere!
1 september 2026
Lad os være helt ærlige… At planlægge sin første safari i Tanzania kan hurtigt blive lidt af en jungle. Hvad skal man pakke? Hvilken lodge skal man vælge? Og hvilke af de mange gode råd på nettet kan man egentlig regne med?
Den gode nyhed er, at det behøver det ikke være så kompliceret. Med den rette hjælp bliver planlægningen meget nemmere, og heldigvis kender vores team i Tanzania landet, dyrelivet og safariområderne ind og ud.
Her hjælper vi dig med at få styr på det vigtigste, afliver et par safarimyter undervejs og gør dig klar til dit Tanzania-eventyr på en nem, overskuelig og stressfri måde.
Hvis du skal på safari i Tanzania for første gang, er bedste rute den nordlige rute, der forbinder landets mest ikoniske nationalparker med den største mængde dyreliv. Prøver du at nå hele landet på én rejse, risikerer du at bruge mere tid på transporten end på at spotte vilde dyr.
For at gøre det nemmere at vælge (og for at få mest muligt ud af din rejse) anbefaler vores lokale team to klassiske safariruter:
Den gyldne regel, når du skal pakke til en hvilken som helst safari, er at pakke tøj som kan tages på i lag og som er i neutrale farver. Du behøver ikke købe en helt ny safarigarderobe eller at ligne Indiana Jones – det meste har du sikkert allerede i skabet. På savannen kan temperaturerne nemlig svinge en hel del fra kølige morgener til varme middage, så det gælder om at pakke på en smart måde.
Det kan være overraskende køligt i de tidlige morgentimer. På kanten af Ngorongoro-krateret kan temperaturen komme helt ned omkring 5 °C om morgenen, mens den senere på dagen kan snige sig op omkring 28 °C.

Tricket er at klæde sig på i lag. Start med en let T-shirt, tag en varm fleece over og slut af med en vindjakke. Så kan du nemt smide et lag eller to, efterhånden som temperaturen stiger.

Hold dig til luftigt tøj i farverne beige, khaki, olivengrøn og lysebrun. Undgå mørkeblå og sort, da disse farver i visse områder tiltrækker tsetsefluer. Lad også det helt hvide tøj blive hjemme, da vejenes orange støv hurtigt sætter sine spor.

En typisk safaridag har sin helt egen rytme. Du tager afsted tidligt om morgenen og igen sidst på eftermiddagen, mens de varmeste timer midt på dagen står på afslapning. Og bare rolig – du kommer ikke til at sidde og kigge på den samme savanne i timevis. Landskabet ændrer sig hele tiden, nye dyr dukker op, og dagen flyver af sted!
Bushen vågner tidligt, og det samme gør du. Rovdyrene er ofte mest aktive i de kølige morgentimer, så efter en kop kaffe eller te går dagens første safaritur i gang.
Nyd en varm frokost tilbage på lodgen eller en lækker madpakke i skyggen af et stort akacietræ med udsigt over de endeløse landskaber.
Når eftermiddagsvarmen lægger sig, kommer der igen liv i bushen. Tag på safari i det gyldne eftermiddagslys, og slut dagen af med en drink i solnedgangen.



En safari midt i Tanzanias vilde natur betyder bestemt ikke, at du skal gå på kompromis med komforten. Indkvarteringsmulighederne i Tanzania spænder over alt fra eksklusive lodges til permanente camps/teltlejre. Begge overnatningsmuligheder byder på gode faciliteter, eget badeværelse og masser af komfort.
En lodge er et elegant boutiquehotel bygget af lokale materialer som sten og træ. Her får du masser af komfort og ofte også en pool med udsigt over savannen eller et vandhul, hvor dyrene kommer forbi.
Her får du oplevelsen af at bo i telt med et solidt strejf af luksus. Tænk store, komfortable kingsize-senge, lækkert sengelinned, trægulve, eget toilet med skyl og et bad med varmt vand. I løbet af aftenen kan du kravle under dynen og falde i søvn til lydene fra den afrikanske natur lige udenfor – uden at gå på kompromis med komforten.
Lejrene har stor fokus på sikkerheden og patruljeres af lokale maasai-rangere 24 timer i døgnet. Når mørket falder på, følger de dig sikkert tilbage til dit telt.
Selvom du befinder dig langt ude i bushen, behøver du ikke være helt afskåret fra omverdenen. Alle vores safarijeeps har indbyggede strømstik og USB-porte, så du kan oplade både kamera og telefon, mens du er på farten.
På de fleste lodges er der Wi-Fi i fællesområderne, så du kan sende en besked hjem eller dele dagens bedste billeder. Forbindelsen kan dog være lidt langsommere, end du er vant til, hvilket kun er en god anledning til at lægge telefonen væk og nyde, hvor du er.
Har du brug for at være online undervejs, kan du også få oprettet et lokalt eSIM, når du ankommer i lufthavnen.
Et af de spørgsmål, vi oftest får, er: Hvad koster en safari egentlig, og hvad går pengene til? En safari kræver en del planlægning og logistik, og en stor del af prisen går til at få det hele til at spille.
Inden turen går til Tanzania, skal dit pas skal som udgangspunkt være gyldigt i mindst seks måneder ved indrejse. De fleste rejsende skal også have et turistvisum, som bedst ansøges om online inden afrejse for at undgå forsinkelser i lufthavnen.
Hvis du vil undgå at stå i en lang kø ved betalingsskranken i Kilimanjaro lufthavn, kan du søge om e-visum til Tanzania online. Ansøg om dit e-visum til Tanzania et par uger inden afrejse, så du hurtigt kan komme igennem ankomstkontrollen.
Tal med din læge i god tid inden afrejse om relevante vaccinationer og forebyggelse af malaria. Kravene til gul feber afhænger blandt andet af, hvilke lande du rejser fra eller har opholdt dig i undervejs, så tjek altid de aktuelle regler inden rejsen.
Mange steder i Tanzania kan du sagtens klare dig med engelsk, men et par ord på swahili bliver som regel taget rigtig godt imod. Start f.eks. med jambo (hej) og asante sana (mange tak), så er du allerede godt på vej.
Det er normalt at give drikkepenge på en safari og gives typisk til både guider og personale på lodges og camps. Som tommelfingerregel skal du regne med omkring 10-15 USD / ca. 65-95 DKK per dag til din guide.
Tager du amerikanske dollars med, skal du sikre dig, at sedlerne er pæne, rene og trykt efter 2006, da ældre eller beskadigede sedler kan være svære at bruge eller veksle lokalt.
Når turen går mellem Tanzanias nationalparker, foregår en del af kørslen på grusveje. Du kører i en robust firehjulstrækker, der er indrettet til safari med god komfort og masser af udsyn undervejs.
Og ja, vejene kan godt være ujævne – det, de lokale med et glimt i øjet kalder for “en afrikansk massage”. Til gengæld er der god plads i bilen, vinduesplads til alle, koldt vand i køleskabet og et pop-up-tag, så du får frit udsyn, når der er dyr at spotte. Køreturen er samtidig en stor del af oplevelsen. Undervejs passerer du maasai-landsbyer og ser landskabet forandre sig lige uden for dit vindue.
Vores hovedkontor ligger i Tanzania, og vores team kender landet ud og ind. Det betyder, at du får råd og anbefalinger fra mennesker, der ved, hvad der fungerer i praksis.
Hos os er der ingen store turistbusser. Du får din egen safaribil, en erfaren lokal guide og en rejseplan, der er tilpasset dine ønsker og den måde, du gerne vil rejse på.
Du booker direkte hos os uden unødige mellemled. For dig betyder det en bedre pris, bedre kommunikation og direkte support, når du har brug for det.

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor Pumbaa fra Løvernes Konge altid er så glad? Svaret er selvfølgelig Hakuna Matata – ingen bekymringer. Og det er netop den følelse, vi gerne vil give dig med på din rejse.
På en lang rejse kan der altid opstå noget uventet. Derfor har vi sammensat vores Hakuna Matata-pakke til at give dig ekstra tryghed både før og under rejsen. Bliver et fly, du har booket gennem os, forsinket eller aflyst, eller opstår der problemer med bilen under din safari, står vores lokale team klar til at hjælpe uden ekstra omkostninger.
Med fleksible afbestillingsbetingelser inden afrejse og hjælp døgnet rundt, mens du er i Tanzania, tager vi os af det praktiske, hvis planerne pludselig ændrer sig. Så kan du bruge tiden på det, du er kommet for: nemlig at nyde Tanzania.
Du kan bruge timevis på at læse rejsefora, sammenligne lodges og forsøge at få alle detaljerne til at gå op… Eller du kan overlade planlægningen til nogle, der kender Tanzania som deres egen bukselomme! For når du først sidder i safaribilen, er alt det praktiske glemt. Så handler det om den stille savanne og silhuetten af en elefant i solopgangen…
Så lad os tage os af detaljerne. Fortæl vores team, hvad du drømmer om, så hjælper vi med at sammensætte din første rejse til Tanzania.