andBeyond Mnemba Island Lodge

Mnemba Island er en privat ø ud for Zanzibars kyst – og hjemsted for én eneste lodge: andBeyond Mnemba Island Lodge – måske et af de mest romantiske tilflugtssteder, man overhovedet kan forestille sig! Herfra har du en enestående udsigt over det smukke koralrev omkring Mnemba, og det krystalklare vand med farverige koraller omkring øen indbyder til snorkling, dykning, kajak -og bådture, og selvfølgelig svømmeture i det lune hav. Lodgen tilbyder alle tænkelige luksusfaciliteter med sine 12 private strandbungalows, som ligger direkte på den uspolerede strand. Bungalowerne er enkelt indrettet med lokale naturmaterialer, men tilbyder samtidig al den komfort, man kan ønske sig på en øde paradisø.

Maden serveres i det charmerende fællesområde med masser af træ, hvide puder og afslappet stemning – men du kan også vælge at spise direkte på stranden i smukke omgivelser oplyst af levende lys. Kurve med frisk frugt, fisk, hummer, krabber og rejer leveres dagligt af lokale fiskerbåde og bliver til lækre småretter til frokost og romantiske middage på stranden. Slap af og lad roen sænke sig på denne lille plet af paradis – men pas på… du får måske aldrig lyst til at tage herfra igen.

Lad os skabe din skræddersyede rejse

Få et gratis og uforpligtende tilbud

Din drømmerejse venter – start planlægningen nu

Ring til en ekspert

Vores specialister sidder klar til at hjælpe dig

DA: +31 174 788 108 forskellige lande