11 dage
- Oplev 'The Big Five'
- Slap af på Zanzibars eksotiske strande
Pemba Island er en af de mindre kendte øer i Zanzibar Archipelago. Øen er en populær destination for bryllupsrejser, og hvis du er på udkig efter hvile, ro og en romantisk stemning, så er det her, du skal være! Koralrevene, der omgiver hele øen, er en storslået legeplads for snorklere og dykkere. Pemba Channel adskiller Pemba Island fra Tanzanias fastland og har et imponerende marineliv. I noget der minder om et undervandsparadis kan du få øje på et stort udvalg af farverige fisk, hajer, delfiner og endda hvaler. Sørg også for at udforske udvalget af vandsportsaktiviteter. Du kan vælge alt fra kajakroning, kitesurfing og windsurfing til en romantisk sejltur i solnedgangen i en traditionel sejlbåd.
For at få et hurtigt overblik kan du her læse om vores tre foretrukne overnatningssteder på Pemba. I kategorien Silver finder du Pemba Lodge. Pemba Lodge er Pembas første ægte eco-lodge og har stort fokus på at tilgodese sine gæster, naturen og lokalbefolkningen. De fem enkle, men æstetiske, hytter er indrettet i afrikansk stil og designet til komfort i fredfyldt samspil med naturen.
I vores kategori Gold kan vi varmt anbefale The Manta Resort. Resortet minder om en uforstyrret ø-oase med moderne komfort og autentisk swahili-gæstfrihed. På The Manta Resort kan du også booke et værelse, der ligger nede under vandet med udsigt til tropiske fisk! Desuden er deres indsats for at fremme bæredygtig og autentisk turisme samt at bevare Pembas kulturarv og havmiljø både imponerende og inspirerende.
Til sidst har vi i vores kategori Platinum det flere gange prisbelønnede boutique-hotel Fundu Lagoon. Fundu Lagoon er et lille og privat luksusrefugium, der ligger omgivet af mangroveskov og kun er tilgængeligt via båd. De 12 private værelser og suiter ligger fordelt på bjergskråninger og ved stranden, og tilbyder komfort og privatliv i junglelignende omgivelser. Her finder du ro, afslapning og romantik. Bryllupsrejsende får endda en gratis flaske prosecco, en massage og en privat middag. Bemærk venligst, at Fundu Lagoon er ikke egnet for gæster under 12 år.
Pemba Island kaldes også ‘Den grønne ø’ på grund af den frugtbare jord, de frodige grønne bakker og den tætte vegetation. Øen er hjem til masser af skove, mangotræer og store nellikeplantager. En tredjedel af befolkningen lever af fiskeri og små landbrug, hvor der blandt andet dyrkes ris, nelliker, kanel, bananer og kassava. Sidst, men ikke mindst, er Pembas dyreliv ikke kun spektakulært under havets overflade. Rundt på øen støder du måske på galagoer, kæmpe-flagermus (flyvende ræve) og grønne marekatte!
Det er muligt at kombinere et ophold på Pemba Island med et ophold på Zanzibar Island, Mafia Island eller med en safari på fastlandet. Kontakt os for at få personlig rådgivning om, hvordan du får Pemba Island med som stop på din rejse til Tanzania.
Fly til Pemba afgår fra følgende lufthavne:
*prisen afhænger af sæson og flyselskab.
Pemba er en smuk og super romantisk ø. Til nygifte på bryllupsrejse har vi et særligt tilbud: en flaske prosecco, en massage og en privat middag helt gratis. Kontakt os, så vi kan fortælle dig mere om mulighederne for at tage på bryllupsrejse eller romantisk get-away på øen Pemba.
Hvor længe skal man blive på Pemba?
5 dage (4 nætter)
Hvilket hotel?
Fundu Lagoon tilbyder fremragende service og er virkelig romantisk. Hotellet ligger ud til havet og i hjertet af naturen.
Den bakkede, grønne ø Pemba er det perfekte paradis for bryllupsrejsende. Øen er et roligt tilflugtssted for naturelskere og et af de bedste dykkersteder i verden.