Upendo Beach ligger i Michamvi på Zanzibars østkyst, ved en af øens smukkeste og mest fredelige strande. Boutiquehotellet består af 2 villaer (kun for voksne), samt en stor familievilla med 6 værelser og 3 separate suiter, som kan lejes hver for sig. De mindre villaer har deres egen tagterrasse med pool og en stor terrasse med havudsigt, samt en privat strandstrækning. Indretningen er lys og smuk med hængekøje, flere store sofaer og solsenge – perfekt til en romantisk ferie. Familievillaen er lige så flot med en stor pool, sofaer placeret rundt omkring i huset og på terrasserne, samt en altan med havudsigt langs hele huset. Begge villaer har en privat butler, der tager sig af alle dine behov, og en restaurant med udsigt til det berømte Rock Restaurant, og serverer en varieret menu med lækre retter hele dagen.