Toa Hotel & Spa er et smukt og moderne hotel med 86 værelser fordelt på flere bygninger og etager, beliggende direkte ud til den fantastiske, hvide sandstrand i Pongwe på Zanzibars østkyst. Med udsigt over det turkisblå Indiske Ocean tilbyder hotellet tre pools, et fitnessområde, et spa, en restaurant, en lobbycafé, en solterrasse samt tre barer – hvoraf den ene ligger midt i poolen. Alle værelser er indrettet i lyse, rolige farver og veludstyrede med komfortable senge, rummelige badeværelser med bruser, skrivebord og en møbleret balkon eller terrasse. Nogle værelser har endda deres egen lille privat pool – herunder honeymoon-suiten, som byder på sin egen swimmingpool til særlige romantiske øjeblikke.