Sametu Camp ligger øst for midten af den berømte Serengeti National Park – væk fra de gængse turistruter – og er den perfekte lejr til at opleve den store gnuvandring, når den passerer dette område, eller blot nyde det centrale Serengeti i ro og mag resten af året. Lejren byder på ro og fred og panoramaudsigter over de vidtstrakte savanneområder og den snoede Ngare Nanyuki River, der løber tæt forbi lejren. Lejren råder over 18 utroligt rummelige safaritelte, som alle har eget badeværelse og et separat bruseområde på hævet platform. En varm buffet til aftensmad med lækre retter serveres i spiseteltet – eller på din egen terrasse, hvis du foretrækker det!