Rufiji River Camp ligger smukt ved bredden af Rufiji River i Julius Nyerere National Park. Med 11 luksustelte double telte under stråtag og 3 teltsuiter med to telte (oplagt til familier eller grupper), byder lejren på ægte afslapning midt i junglen. Teltene er rummelige med trægulve, flotte badeværelser og store terrasser med udsigt over den nærliggende flod. Den skyggefulde pool er et dejligt sted at køle af efter en aktiv dag, og restauranten samt baren ligger med udsigt til floden, hvor du kan nyde middagen under åben himmel.