Ndutu Wilderness Camp er en intim teltlejr, der fra december til marts slår lejr i Ndutu-området i Serengeti-økosystemet – præcis i den periode, hvor den store gnuvandring kælver. Lejren ligger smukt under skyggefulde træer og består af tolv rummelige telte med eget badeværelse og med solenergi. Restauranten er kendt for sin gode service og hyggelige stemning, og måltiderne serveres ofte under Afrikas stjerneklare nattehimmel. Den centrale lounge og bar er et oplagt sted at møde andre gæster, og lejrbålet fuldender den autentiske safarioplevelse.
Dette er det perfekte sted at opleve den årlige kælvning under den store gnuvandring, som også tiltrækker mange rovdyr: løver, geparder, leoparder, afrikanske vildkatte samt stribede og plettede hyæner. Sidst men ikke mindst byder det varierede landskab – fra skove og åbne sletter til sodasøer – og helt unikke muligheder for fuglekiggeri.