Familieferie og safari i Tanzania

Giv din familie et eventyr for livet – på en uforglemmelig familieferie i Tanzania. Se glæden hos dine børn, når dyrene fra deres billedbøger bliver levende foran jer. Vær tryg ved, at Tanzania er en familievenlig og sikker destination. Oplev ikoniske nationalparker som Serengeti, byg sandslotte på uberørte hvide strande, og nyd komforten på autentiske indkvarteringer, der imødekommer både dine og dine børns ønsker.

  • Enestående service og hurtig responstid
  • Vores rejsende giver os 5 stjerner
  • Prisgaranti og uforpligtende tilbud

Familiesafari i Tanzania

En familiesafari i Tanzania er en enestående chance for at opleve vilde dyr, som I måske kun har set i bøger eller på tv. Mød løver, giraffer og imponerende elefanter, der vandrer frit gennem landskabet. I komfortable 4×4-safaribiler, som vi kan tilpasse efter jeres børns behov, udforsker I ikoniske nationalparker som Serengeti, det storslåede Ngorongoro-krater og små skjulte perler som Arusha National Park. Har dine børn et afrikansk yndlingsdyr? Fortæl det til jeres guide, måske kan I være heldige at finde det sammen!

Er I i Tanzania på det rette tidspunkt, kan I opleve Den store gnu-migration – en af verdens mest spektakulære naturoplevelser. Over 1,5 millioner gnuer og hundredtusinder af zebraer og gazeller bevæger sig i flok på jagt efter friske græsgange. At stå midt i dette naturfænomen, hvor dyrene tramper over sletter og floder i en næsten ens bevægelse, er et uforglemmeligt syn. Det vil uden tvivl efterlade hele familien med minder for livet.

xr:d:DAGCSOTdy_c:16,j:1782724273921270295,t:24041308
xr:d:DAGCSOTdy_c:16,j:1782724273921270295,t:24041308

Familieferie i Tanzania – private og skræddersyede

Med vores private familieferier til Tanzania kan du skræddersy det perfekte program ud fra jeres interesser og rejsetempo. Vil I sove længe? Blive ude sent og kigge på stjerner? Eller vende tidligt tilbage til jeres indkvartering for en dukkert? Bare giv os besked i god tid, så tilpasser vi rejsen til jer.

Med jeres egen børnevenlige, erfarne engelsktalende guide og safarikøretøj bestemmer I selv dagens tempo. Friheden ved en privat safari betyder, at I nemt kan justere ruten, hvis børnene får øje på et dyr, de vil følge over savannen. I kan stoppe spontant for toiletpauser, fotos og små pauser undervejs. I kan fordybe jer i Tanzanias landskaber og vilde dyreliv helt i jeres eget tempo.

people love safari in Tanzania (English)

Savanne og strandparadis: det perfekte match

Det kan være svært at lokke børnene væk fra dagens spændende safarieventyr, hvor løver, elefanter og andre vilde dyr opleves helt tæt på. Men udsigten til palmestrande, turkisblåt vand og afslappende dage med snorkling, svømmeture og sandslotbyggeri kan måske gøre tricket?

På en familieferie i Tanzania kan I kombinere det bedste fra begge verdener: Start med en uforglemmelig familiesafari, og slut af med en skøn strandferie.

Vælg børnevenlige Zanzibar, eller gå efter de mere rolige alternativer som Mafia Island eller Pemba. Brug dagene på at fange bølger og nyde friskfanget seafood direkte på stranden. Lad børnene finde nye legekammerater, mens I nyder ølivet i ro og mag. Det her er måske den bedste 2-i-1-oplevelse, som I nogensinde får som familie.

Eventyr i ø-stil

Ø-livet behøver ikke kun handle om afslapning og stranddage, her kan eventyret fortsætte med andre spændende aktiviteter. Er børnene stadig vilde med dyreoplevelser? Så besøg Mafia Island og se hundredvis af små skildpadder klække og finde vej mod havet, eller spot delfiner og hvaler. Tag på opdagelse i gamle ruiner, instagramvenlige huler og skove med ægte Junglebogen-vibes.
De tanzanianske øer er så meget mere end glitrende vand og sand mellem tæerne!

Hvad skal du lave med din familie i Tanzania?

Uanset om I drømmer om eventyr, sjov eller kultur, er der masser at opleve i Tanzania og på de omkringliggende øer. Her er vores nøje udvalgte top tre udflugter, der gør jeres familieferie helt uforglemmelig:

  1. Luftballonsafari: Svæv over Tanzanias fantastiske landskaber i en luftballon. En oplevelse, der begejstrer både børn og voksne. I svæver roligt hen over saltsletter og græsklædte savanner, mens I spejder efter vilde dyr nedenfor. Erfarne piloter styrer ballonen sikkert, og udsigten over savannen skaber minder, I aldrig glemmer.
  2. Halv-ubådsoplevelse: Gå om bord på en halvt nedsænket ubåd og dyk ned i Zanzibars magiske undervandsverden. Se farverige fisk og koraller gennem vinduer, og slut turen af på en sandbanke med kridhvide strande, hvor I kan bade, snorkle og nyde solen.
  3. Besøg en masai-landsby: Kom helt tæt på masaiernes fascinerende kultur. Kast med spyd sammen med krigerne, prøv en æseltur og lær dansetrinene, som kun masaierne kan dem. Ved at opleve livet i en masai-landsby får I et autentisk indblik i denne stolte og gæstfrie stamme.

Vil du se flere aktiviteter? Besøg vores aktivitetsside, vælg den region du rejser til, eller lad dig inspirere af hele udflugtsudvalget.

Familie i luftballon med børn.
Aktivitet

Familievenlig indkvartering

På en familieferie kan den rigtige indkvartering i Tanzania gøre hele forskellen. Uanset om I drømmer om en safarilodge, en træhytte med udsigt til legende aber, eller et sikkert og komfortabelt teltområde midt i vildmarken, er alle vores overnatningssteder nøje udvalgt og testet.

Nogle indkvarteringer har endda deres eget vandhul. Så hvis I en dag ikke har lyst til at tage på safari, kan I bare læne jer tilbage og lade dyrene komme til jer.

Når eventyret flytter fra savanne til strand, byder hotellerne på Zanzibar på swimmingpools, rolige og børnevenlige strande og middag med levende lys i solnedgangen. Noget, der gør både børn og voksne glade.

Vil du vide mere? I vores blogartikel finder du tips til at vælge den ideelle indkvartering til jeres familieferie i Tanzania samt forslag til aktiviteter for både små og store.

Lad os skabe din skræddersyede rejse

Få et gratis og uforpligtende tilbud

Din drømmerejse venter – start planlægningen nu

Ring til en ekspert

Vores specialister sidder klar til at hjælpe dig

DA: +31 174 788 108 forskellige lande