
- Det smukke Maundi-krater
- Udsigt til månelandskab
- Certificeret etisk og ansvarlig bjergbestigning
At bestige Kilimanjaro er en oplevelse for livet. Med sine svimlende 5.895 meter er Kilimanjaro Afrikas højeste bjerg og dermed også verdens højeste fritstående bjerg. Selvom mange af ruterne op ad bjerget kan være krævende, behøver du ikke være en garvet bjergbestiger for at nå toppen – især ikke når du har en erfaren guide ved din side.
Kilimanjaro er en populær destination for rejsende, der er klar på en udfordring. På denne side dykker vi ned i alt, hvad du har brug for at vide om at bestige Kilimanjaro. Læs for eksempel om vores mest anbefalede ruter og de praktiske forberedelser til dit livs eventyr.
Når du har besluttet dig for at bestige Kilimanjaro, er det næste skridt at vælge, hvilken rute der er bedst for dig. Der er i alt syv ruter, som fører til toppen af Kilimanjaro. En af ruterne begynder på bjergets nordlige side, og de resterende seks ruter begynder på den sydlige side. Tanzania Specialist tilbyder rejsepakker til Kilimanjaro via alle de forskellige Kilimanjaro-ruter. Det vigtigste spørgsmål er nu, hvilken rute du skal vælge?
Bedst for begyndere: Marangu- eller Machame-ruten
Spektakulær natur: Lemosho- eller Machame-ruten
Begyndere med et budget: Marangu-ruten
Middelsvær: Machame- eller Lemosho-ruten
Til de garvede: Umbwe-ruten
Den mest populære: Machame-ruten
Den længste: Northern Curcuit-ruten
I regntiden: Rongai-ruten
Højest succesrate: Lemosho-ruten på 8 dage eller Northern Circuit-ruten på 9 dage
Der er syv forskellige ruter til toppen af Kilimanjaro, der alle har deres fordele og ulemper. De er alle forskellige i længde, sværhedsgrad, terræn, travlhed, indkvartering og et hav af andre faktorer.
Vores Tanzania Specialist-team har specialiseret sig i at hjælpe dig med at finde den rute, der passer bedst til dig. Med hundredvis af succesfulde bjergbestigninger bag os lytter vi nøje til dine ønsker og behov, når vi planlægger dit Kilimanjaro-eventyr. Af erfaring ved vi, at de mest populære ruter blandt vores rejsende er Machame-ruten, Maranga-ruten eller Lemosho-ruten.
Kilimanjaros Machame-rute, også kendt som “Whiskey-ruten”, er en af de mest populære bjergbestigningsruter i Tanzania. Endnu bedre er det, at denne rute har en fantastisk høj succesrate. Ruten har en gradvis opstigning, hvilket giver din krop mere tid til at tilpasse sig højden. Ruten går rundt omkring bjerget og byder på spektakulære udsigter og en bred vifte af landskaber.
På denne rute går du gennem den grønne regnskov videre til det fantastiske Shira-plateau. Den sidste opstigning til kraterkanten ved Stella Point er nok den mest udfordrende del på ruten og kræver en god grundkondition.
Hvor lang tid Machame-ruten tager, er op til dig. Den kan gennemføres på 6 eller 7 dage, men vores erfaring er, at der er meget større chance for at nå toppen, hvis du vælger turen på 7 dage.
FORDELE: Machame-ruten er billigere end de fleste andre ruter på grund af den kortere distance og den lette adgang.
ULEMPER: Denne rute kan være ret travl, især i højsæsonen.
Denne rute, der har fået tilnavnet “Coca-Cola-ruten”, har ry for at være en af de nemmeste ruter på Kilimanjaro. Selvom det helt sikkert er den korteste rute, betyder det ikke nødvendigvis, at den er den nemmeste! Fordi ruten er kortere, har din krop mindre tid til at akklimatisere sig. Mindre tid til at akklimatisere sig øger risikoen for, at blive træt og i sidste ende er chancerne for at nå toppen mindre.
Nogle bjergbestigere foretrækker denne rute på grund af, at man overnatter i hytter i stedet for i telt (som man gør på de fleste andre ruter). Desværre betyder det også mindre privatliv, og man går glip af at campere under den afrikanske nattehimmel. Marangu-ruten er den bedste for dem, der rejser på budget og er en af de billigste ruter til at nå toppen af Kilimanjaro.
FORDELE: Marangu-ruten er en af de billigste og hurtigste ruter til toppen af Kilimanjaro. Denne rute tilbyder indkvartering i hytter med sovesale – en fordel for dem, der ikke ønsker at sove i telt.
ULEMPER: Denne rute kan være ret travl, især i højsæsonen. Da du går ad den samme sti op og ned af bjerget, får du ikke set så meget af de spektakulære landskaber.
Lemosho-ruten er en smuk og unik rute, der er kendt for sin betagende udsigt. I modsætning til Kilimanjaros andre ruter starter den på Kilimanjaros vestlige side. På grund af dette er Leomosho-ruten mindre overfyldt og giver en noget mere isoleret vandreoplevelse.
Det bedste af det hele er, at stierne på Lemosho-ruten er uberørte og naturskønne, hvilket gør opstigningen til det berømte Shira-plateau til en uforglemmelig oplevelse. Efter et par dage slutter Lemosho-ruten sig til Machame-ruten ved Lava Tower. Du kan gennemføre denne rute på 7 eller 8 dage, men den kræver en rimelig god kondition!
ULEMPER: Lemosho er uden tvivl en dyrere rute. Ruten er lang og kræver ekstra transport til den anden side af bjerget.
FORDELE: Den er alle pengene værd! På Lemosho-ruten har du masser af tid til at akklimatisere dig, udsigten er spektakulær, og succesraten for at nå toppen er høj. Lemosho er en af de mest naturskønne og alsidige ruter til toppen af Kilimanjaro.
At bestige Kilimanjaro er en oplevelse året rundt. Hos Tanzania Specialist hjælper vi dig med at finde det perfekte tidspunkt at bestige Kilimanjaro, baseret på dine individuelle ønsker og behov.
De to vigtigste sæsoner er de tørre måneder fra december til marts og fra juni til oktober. De varmeste måneder er fra december til marts. I disse måneder er himlen klarere, og der er mindre risiko for sne på ruten. Februar er den bedste måned, da temperaturen er høj, og risikoen for nedbør er lav. Fra juni til oktober er temperaturerne på bjerget mærkbart koldere, og der er mere travlt på stierne.
I regntiden kan det være vådt og glat, og sigtbarheden kan være begrænset. De fleste vælger at undgå disse perioder, selv om visse erfarne bjergbestigere og eventyrlystne rejsende foretrækker at tage turen på dette tidspunkt. Der er bestemt også nogle fordele – færre mennesker er blandt andet et stort plus!
Selv om der på Kilimanjaro findes en rute til alle niveauer, er det vigtigt at kunne klare omkring 6-7 timers vandring hver eneste dag. Det kan være opslidende, så det er altid en god idé at forberede sig. I månederne op til din tur kan du tage på lange vandreture med et par ugers mellemrum og gradvist opbygge din udholdenhed, så du til sidst kan klare en hel weekendtur.
Andre øvelser, der kan hjælpe dig med at forberede dig til din bjergbestigning, er yoga og åndedrætsøvelser. At arbejde med sindet og at strække dine muskler ud, gør kroppen stærkere og mindre tilbøjelige til at svigte dig, når du har allermest brug for dem.
Få flere tips til, hvordan du forbereder dig på at bestige Kilimanjaro i denne artikel.
Omkostningerne ved at bestige Kilimanjaro afhænger af den rute, du vælger. Vi samarbejder tæt med vores rejsende om at skræddersy en Kilimanjaro-rejserute, der passer til alt fra mindre budgetter til eksklusiv luksus. Ud over omkostninger til rejsearrangøren er der andre udgifter, du bør tænke på:
Vi er stolte over at kunne meddele, at Tanzania Specialist nu er officielt certificeret af Kilimanjaro Responsible Trekking Organization (KRTO). Denne certificering understreger vores engagement i fair behandling af bærere, etisk praksis og miljømæssig ansvarlighed. Når du klatrer med os, bestiger du ikke bare Afrikas højeste bjerg – du bidrager også til en bæredygtig fremtid for Kilimanjaro og det tilhørende lokalsamfund.
“Bestigningen af Kilimanjaro var så smuk, og guiderne var meget professionelle og hjælpsomme. Vi blev positivt overraskede over, hvor god mad de lavede; lækker morgenmad med æg, brød, pølser, pandekager og frisk frugt. At spise morgenmad, mens solen stod op, var fantastisk! Den betagende udsigt og det at nå toppen var en utrolig og mindeværdig oplevelse.” – Connie & Jaap
“Min kone og jeg besteg Kilimanjaro via Machame-ruten. Vi forberedte os ordentligt med fysisk træning. Under bestigningen behøvede vi kun at bære en let rygsæk med vand og snacks, mens bærerne bar vores tunge rygsække. De var så venlige. Vi forventede meget enkle måltider, men vi fik lækre middage. Efter en hård dags vandring smager måltiderne SÅ godt. At erobre ‘Afrikas tag’ er fantastisk og virkelig betagende!” – Gijs & Cinamon